Kath på eventyr!

Fantastiske mandag - en mandag i mit liv hernede.

2008-10-28T15:43:00.000+01:00

Mandag d. 27. oktober 2008 – dag 70, for at være helt præcis.
6.20 Jeg vågner af umiskendelige årsager. Det er lyst i værelset, for solen har været oppe over horisonten de sidste 20 minutter. Jeg vil gerne vide hvad klokken er, for jeg har ikke sat noget vækkeur dagen før. Så meget kan jeg overraskende nok huske i en tilstand af nyvågenhed og træthed. Min telefon og dermed mit ur er langt væk. Det er ude på den anden side af myggenettet. Så jeg vender mig om og ser til min glæde at Vick, min partner, der ligger ved siden af og sover, har sin telefon ved siden af hovedpuden. Jeg sniger mig til et kig på klokken. 6.20. Ej, så kan jeg godt sove lidt endnu.
6.40 Folk begynder at rumstere i værelset og jeg vågner for alvor. Ruller rundt og sprøger Maja min danske rumbo hvad klokken er nu. ”Den er 20 i.” Så jeg står op. Jeg prøver at snige mig til et bad, men nigerianerne er i gang, og jeg har badetid mellem 6.20 og 6.40 ifølge vores morgenplan. Så det må blive truckerbad i dag. Så må jeg tage varmt bad senere i dag, det er jo også meget rarere end koldt bad, selvom det er mere besværligt.
7.00 Klokken ringer til morgenmad. Jeg skal lige have styr på det sidste, så jeg når ikke at synge med da de andre synger til bordet. Men jeg kommer kun 2 minutter for sent til morgenmaden. Jeg får havregrød, toastbrød med ananasmarmelade og milo (kan sammenlignes med varm kakao, smager dog ikke helt ens). Jeg spiser min morgenmad lidt i stilhed. For jeg er træt. Sådan er det stort set hver morgen.
7.22 Chris holder andagt. Vi beder og morgenmaden er nu officielt ovre. Nogle af de andre piger skal have vekslet penge, dem får Chris. Jeg vil også gerne lige have vekslet de sidste dollars til Naya. Jeg går til værelset, og børster tænder. Pakker min taske.
7.40 Vi skal køre nu, hvis man skal følge planen strengt.
7.48 Nu kommer den sidste løbende til bussen og vi kører.
8.00 Vi kører op til en benzinstation. Jeg burde være på skolen nu. Men jeg er ligeglad. Jeg er faktisk bare træt. Så jeg falder lige til siden og ligger lidt her på sædet og hviler mig. Der er lang kø. Og manden der står ved tanken og hælder benzin i bilerne bliver ikke hurtigere af den grund. Der er nok ikke nogen her i køen der har dybt og inderligt travlt alligevel.

8.38 Vi bliver sat af ved vejen, og går op til skolen, de sidste 400m. Så slipper bussen for at køre op af den elendige wannabevej og kan derfor hurtigere komme videre til næste arbejdsplads.

8.40 Vi er kommet frem til skolen, 40 minutter for sent – men bedre sent end aldrig. Jeg ’sign’er’ ind hvor vi skal skrive at vi er kommet, og jeg går glad mod klasselokalet. Går forbi vinduerne dertil, børnene kigger ud af vinduet og smiler til mig. Det gør mig kun endnu mere glad.
Da jeg kommer ind rejser alle børnene sig og siger ”Goodmorning Antie” (godmorgen frøken) højt i kor. De er glade for at se mig. De smiler. Klassen er lige færdig med morgen-sang og -bøn og læreren spørger om jeg er klar til at undervise i matematik. Det er jeg, og så er vi i gang med undervisningen.
10.20 Matematik er for længst overstået og lærerinden er ikke til stede. Børnene er urolige og derfor synger vi ”en lille and med vinge” og ”ramsasa”. Lærerinden kommer tilbage ind gennem døråbningen der er gabende åben, og aldrig har set skyggen af en dør. (Selvom jeg godt kunne fristes til at sige at det var tiltrængt med den larm der kan komme fra klassen overfor). Nu skal klassen slutte deres test de har påbegyndt i torsdags. De skal tegne en gryde med et bål under i ’fine art’ (billedkunst) og de skal kopiere en tekst fra tavlen i håndskriftsdelen af testen. De er blevet testet i deres andre fag i torsdags. Nu mangler de kun fransk og computerlærer, fortæller lærerinden.
10.45 Det er pausetid, for dem der nu er færdige med testen. Børnene finder deres penge frem og løber ud for at lege (slå på hinanden) eller købe mad. En af pigerne kommer ind i klassen igen med hendes små kager og 2 poser saftevand. Hun synes jeg skal komme ned til hende mens hun spiser, og jeg sætter mig ned og snakker lidt med hende. Hun er nu meget meddelsom. Hun er 6 og hedder Stephanie. Den mindste i klassen er for resten 5, den ældste 9.
11.15 Pausen er ovre. Det er tid til engelsk. Jeg stiller mig ned bagved og prøver at holde de nærmeste børn rolige.
12.10 Jeg finder ud af hvad klokken er, og går ned for at hente Nana, vi burde have været nede ved vejen hvor vi blev sat af for 10 minutter siden.
12.13 Nana og jeg tjekker ud og går mod vejen.
12.14 Bussen holder og venter. Vi sætter os ind. Jeg er efterhånden sulten, efter 2 minutter i bussen sveder jeg helt vildt. Det er varmt i dag! Måske 30 grader. Men det er kun et gæt.
12.23 Vi er ved næste arbejdsplads, Beezer home. Monday bakker ind i en mur da han prøver at vende. Det er dog kun kofangeren der får et stød, så hurtigt bakker han jo alligevel ikke.
12.45 Aisha, min gamle arbejdsplads. Pigerne kommer ud og fortæller at mange af babyerne er blevet adopteret. Der er nu kun 3 tilbage. Joseph, Jerry og Mercy. Henholdsvis handicappet, underlig og HIV-positiv. Jeg tænker at det er underligt at de næsten alle er blevet adopteret, og at jeg ikke skal se dem den dag vi skal rundt og sige farvel, men også godt. –mest godt.
13.01 Det sidste stop: Gidan Bege. Maja og Maja kommer ind i bussen. Jeg fortæller dem at børnene er blevet adopteret, og Maja J bliver nærmest helt chokeret.
13.16 Tilbage ved villaen. Som det første skal jeg lige en gang ud i køkkenet til vores herlige kok og sige hej.
13.25 Jeg siger hej til Tomour ved at tage hende op i mine arme, og spørge om hun har haft en god dag. Hun ser lidt ked ud. Det gør mig ked af det. For jeg ved godt at det er fordi hun har haft en dårlig dag i skolen. De andre børn driller hende fordi hun er en af de små.
Vi starter middagsmaden. Det er pastasalat i dag. Et festmåltid.
13.44 Slut med maden. Jeg går på værelset, finder min malariapille, tager min bikini på, mit solcreme i hånden og min bog og lægger mig ud i solen.

15.15 Der er kommet flere skyer på himlen og vi skal til næste programpunkt om et kvarter. Jeg går ind og får tøj på. Lang nederdel, T-shirt og tørklæde om håret. Så er jeg klar til Transition house. Jeg har lige 10 minutter, og prøver at ringe til Peter, men der er ikke forbindelse.
15.25 Jeg er klar til at køre om 5 min. Mens bussen kommer ind i garagen og de fleste nigerianere sover. Huset er i hvert fald stille.
15.39 Nu kører vi
16.03 Vi ankommer, og ved som sædvanlig ikke rigtigt hvad vi skal gøre af os selv. Normalt kommer nogen af de voksne og sætter os i gang, men ikke i dag, sidste gang vi er her. Så jeg går lidt rastløst rundt, og ender med at stå i vinduet til førersædet i bussen og snakke med vores chauffør. Sådan lidt om fodbold, sne og om at have flere kærester på en gang.
17.40 Hjemturen mod villaen begynder. Solen er ved at gå ned. Det begynder at blive mindre lyst.
18.05 Det første jeg gør da jeg kommer ind af døren er at smutte ud til Kelvin i køkkenet og sige hej.
18.10 Generatoren bliver tændt. Det har været bælgmørkt udenfor en 10 minutters tid. Kelvin råber ”dinnertime”.
18.29 Sangen vi synger inden maden kalder de andre til bordet. Det er yellof rice. Det bedste nigerianermad vi får. Det smager jo rent faktisk godt. Vi ender måltidet med beskeder.
18.52 Jeg ringer til Peter og ønsker tillykke med fødselsdagen for de 400 Naya (20 kr) der er tilbage på mit taletidskort – tiden løber alt for hurtigt op.
19.05 Dagbogen skal skrives. Inden jeg glemmer søndagens oplevelser, - ja, den er god nok, jeg er en dag bagud.
19.16 De andre piger deler det slik vi fik af Lucienne i 17 bunker. Jeg bruger lidt tid på at gå rundt og bytte mine lakridser til hvad jeg nu kan støve op af ikke-lakridser. Og Chris kommer ind af døren med musefælder og nye mobber.
20.30 Eunice renser mit sår på min fod og fortæller lidt om hendes kostskoleliv. Hvordan man som yngre elev, det der på gymnasiesprog kan hedde putte, blev tvunget til at gøre alverdens arbejde for de ældre elever. Hente vand for dem, vaske tøj, og så fortalte hun historien om den værste omgang ’beating’ hun har fået. Hun blev vækket en morgen klokken 4 af én af de ældre elever, sammen med resten af hendes årgang. De blev bedt om at tage deres tæpper af, dem de brugte til at dække sig med mod kulden (ja de har også kulde i Nigeria) og derefter fik de en spandfuld koldt vand ud over sig. Så fik de slag med en pisk. 55 slag pr elev. Senere på dagen, fik de besked på at knæle række hænderne op i vejret med sten til at tynge hænderne ned. ”Vores hænder rystede sådan”. Jeg går fra spiseområdet med en underlig fornemmelse i maven. Det er svært at forstå som virkelighed, når hun sidder og fortæller sådan noget. Selv med den behandling børnene får på den skole jeg arbejde har jeg ingen fantasi til at forestille mig hvor frygteligt det må have været. For resten fik de alle de pinsler tvunget ned over sig, fordi nogen havde gjort det mod den ældre elev, da hun var yngre.
21.00 Jeg begynder at skrive det her.
21.15 Mit slik er slut. Jeg havde gemt det lidt inden jeg begyndte. Men nu er min 7 stykker væk. Det var lækkert.
22.22 Strømmen kommer tilbage, jeg har kigget på billeder lidt for at finde nogen at lægge på nettet. Og jeg kommer i tanke om at jeg skal huske at skrive at det er sidste gang jeg skriver her inden jeg kommer hjem. Vi har nemlig sidste uge på arbejdspladserne denne uge. Næste uge skal vi på tur til Numan og Yan Kari. Og den sidste uge tror jeg ikke jeg har lyst til at bruge en masse tid på nettet. Vi ses i DK før jeg ved af det. Tiden går jo alt for hurtigt. - Jeg elsker at leve.
23.00 Vi laver ’juelkalender’, vores lille afslutningsprojekt. Og bagefter går jeg i seng. Det er for sent, jeg ved det godt. Skal jo op igen i morgen. Til en ny dag.

Saadan ser man ud naar man spiser graeshoppe

2008-10-21T17:18:00.003+02:00

Nu er der under en måned til vi skal hjem igen. Vildt

2008-10-21T16:53:00.004+02:00

En tur på shopping
Mange ting er billigt hernede i forhold til Danmark. Så vi nyder selvfølgelig at komme på marked. Her i Nigeria prutter vi om alting og nogle af sælgerne kan sjovt nok se på os at vi kommer fra vesten, og derfor er der også nogen af dem der prøver at snyde os. Som regel skal man lige have gjort op med sig selv inden man går i gang med at forhandle hvad man vil betale. Og hvis man har en nigerianer med sig til at fortælle én en realistisk pris så er det kun guld.

Man vælger sin vare, og så spørger man: ”Hvad skal du have for den her?” Sælgeren siger så en pris. Denne pris er for høj og så siger man: ”Nej, det er alt for meget.” Og så er der ellers forskellige taktikker herfra.
1) Man kan vælge den kolde taktik og bare lægge varen fra sig igen og enten kigge på andre varer i samme bod, eller også lade som om man skal til at gå. Denne taktik er god hvis man ikke brænder inderligt for at købe varen. Hvis sælgeren så ved at man ved at han har sagt en for høj pris så vil han som regel sige: ”Hvad vil du da gerne give?” Det er så her man siger en pris der er ALT for lille. Og så starter ’kampen’ hvor man giver sig lidt efter lidt og mødes et sted i midten.
2) Hvis man er meget interesseret i varen så siger man selvfølgelig bare en pris man har lyst til at betale, helst lidt under, og så ender man måske med at betale alt for meget alligevel, men helt ærligt. Så har vi jo sådan set råd til at blive snydt, selvom ’hvad der er sparet er tjent’
3) Man kan også vælge jamen-jeg-har-ikke-flere-penge-end-det-her-taktikken. Og så bare holde fast i at man altså ikke har de 200 Naja ekstra som han nu forlanger.
4) Der er også smiger-taktikken. Specielt håndværkere bliver glade når man smigrer deres arbejde.
5) Så er der vi-er-SÅ-gode-venner-taktikken hvor man i et venskabeligt toneleje siger ting som ”nu må du lige give mig en god pris” og ”det er jo ikke første gang jeg handler her” (og hvis det faktisk er første gang, så sige ting i stil med ”Du vil jo gerne have at jeg kommer og handler med dig igen?”)
6) Man kan også begynde at finde fejl ved varen, og lægge vægt på dem.
7) Når man når til et punkt hvor man står og diskuterer om de sidste 100-200 Naja, og hvis man så tilfældigvis har lige penge, tager man pengene frem, vifter lidt med dem, og siger: ”vil du have pengene eller ej, det her ER min sidste pris” og som regel så vil han gerne have pengene, og så får man sin vare.
Det vigtigste er at være stædig, ikke at give sig for tidligt, og så at spotte dem der vil snyde én. Det kan godt lyde svært, men det er det faktisk ikke. Man kan høre hvor hurtigt de går ned i pris, og så kan man faktisk også se det på dem.
Jeg har købt sådan en lille fin gå-i-byen-taske. Lige præcis den model sælger de mange af hernede, de er i hvert fald mange steder og i mange forskellige farver. Vi var alene af sted os danskere, uden nigerianere, men jeg havde heldigvis spurgt hjemmefra hvad man skulle give for sådan en, nemlig 300 N. Sælgeren startede på 800 N. - Det er sådan en situation at man godt ved at han vil prøve at snyde en. Jeg kiggede på ham og grinede anstrengt, for at udtrykke foragt og at jeg har visdom nok til at vide at det var alt for meget. Siger så til ham at jeg ikke vil betale mere end 200 N. Han siger så noget med at det er et bestemt mærke, det er originalen, og at den derfor er 800 N værd. På dette tidspunkt var jeg slet ikke i tvivl om at han stod og løj så det baskede. Jeg siger til ham at jeg nærmest ikke kunne være mere ligeglad med mærket, jeg vil ikke betale mere end 200 N og sådan var det. Her omkring går det så op for ham, at jeg nok godt ved at man normalt køber den slags taske for 300 N, så han siger at hans sidste pris er 350 N. Ja, han gik lige 450 N ned i pris mere end 50 %, og selvfølgelig kun fordi jeg var mere stædig end han. - Vi endte selvfølgelig på 300 N. Og jeg gik derfra som sejrherre, sådan føler man det nemlig lidt. Ja, hver eneste køb er en kamp, lige ned til de sidste 50 N (2,5 kr).
En lille oase
På vores sidste shoppingtur kom vi sent af sted, for vores chauffør, Monday, kom for sent på arbejde. Vi aftalte derfor med Eunice at vi ville spise i byen. Og hvilken fantastisk idé vi fik der. Nede ved det store marked i Jos er der nemlig en café ved navn ”net café”. I Danmark ville vi nok kalde det et hyggelig og ganske udmærket pizzaria. Men her er det ikke bare hyggeligt og ganske udmærket. Det var jo som at komme hjem, altså næsten. Der var flere hvide end der var sorte mennesker herinde! Og hvad kunne man købe? Man kunne få burger, pomfritter eller pizza hvis man lystede. Vi satte os ved et bord og blev betjent af en tjener. Hygiejnen var i orden, der var aircondition, jamen jeg kan slet ikke forklare hvor dejligt det var. Vi bestilte og efter 20 minutters ventetid var maden klar. Jeg fik en hamburger kaldet ”double dekker hamburger” og ja, der var to bøffer i!! Hernede svarer det til ca. 2 ugers kød. Det var simpelthen ubeskriveligt lækkert. Jeg kan slet ikke forklare hvor glad jeg var mens jeg sad der og spiste. Eller hvor mæt jeg var bagefter, for der blev virkelig spist igennem. Sådan en omgang der kan bare gøre en lykkelig indeni. Det er ret vildt, men sandt og jeg bliver glad nu bare ved tanken. Tænk sig at få lov til at føle sig lidt hjemme. Det sjove er at jeg i Danmark bare ville spise der fordi det var mad til en overkommelig pris og ikke på grund af atmosfæren. Men lige der i lørdags, hvor vi sad og spiste var det som at komme hjem til Danmark. Ja selv håndvasken på toilettet virkede. Lena og jeg udbrød et lille glædesskrig da vi opdagede det. Vi var der en time, en time i sådan en oase kan betyde så ubeskriveligt meget for ens overskud.
Når en nigerianer fortæller om Danmark
Nu vi snakker om mad så er vores kok kommet hjem fra Danmark. Vi tager selvfølgelig i mod ham med glæde i vores sind velvidende at vores arbejdsbyrde bliver lettet, og at Eunice nu ikke længere både skal være kok og værtsmor på samme tid. Jeg spurgte om han ikke ville fortælle mig om mit eget land, om det ikke var koldt, og jo, det var koldt. ”Men Danmark er bare så flot, virkelig flot, alt er pænt. Jeg savner Danmark. Så er der så meget forskelligt brød. Der var det her brune brød med en masse nødder i. Og se, jeg har stillet skraldespanden ind under vasken. Der står den i alle køkkener i Danmark.”
Den anden dag snakkede jeg med Agnes (én af de nigerianske volontører) om at komme hjem, hvor mærkeligt det bliver at skulle forklare om Nigeria til folk der ikke har været her. For det kan man ikke? Ikke så de forstår det i hvert fald. Ikke med mindre man har været her, der er nok gået op for mig allerede nu. Ikke at jeg ikke vil gøre et forsøg. Men det er bare umuligt at få alle ting med så folk forstår det. Agnes fortalte mig at hun kunne godt forstå det lidt, alt det her med at de to lande er så forskellige, for hun har hørt om Danmark fra Hauwa (en dejlig dame der også bor på vores compund). Hauwa har nemlig været i Danmark en gang. I Danmark stopper busserne jo et bestemt sted. Til en bestemt tid. Og hvis ikke man kommer til tiden, ja så kan man få lov at vente til næste bus. Måske to timer. Det er en af de ting en nigerianer syntes er vildt. Det siger måske lidt mere om deres tidsopfattelse. Og ja, Hauwa havde også beskrevet Danmark som pænt, rent og flot. - Alt er flot. Jeg kan egentlig godt forstå at de må synes det. Jeg synes jo alt er grimt i Nigeria, med undtagelse af den smukke natur. Arh, grimt og grimt? Men kønt er det ikke, men slidt og brugt kan jo også have sin charme, og man lægger egentlig ikke så meget mærke til det mere. Selvom der er plads til forskønnelser på mange punkter. Men hvad skal man også gøre hvis man ikke har pengene til at gøre det fint, og regeringen går mere op i at skrabe penge til side til medlemmerne? - Eller hvad de nu laver?
Jeg var ude og gå en laaaang tur med Faith (én anden af de nigerianske volontører) den anden eftermiddag. Vi så en flot, skinnende, rimelig stor bil. Og hun fortalte at de havde mange flotte biler i Nigeria, de var bare mest i Abuja (Hovedstaden). Jeg smilte for mig selv og tænkte at vi også har mange flotte biler i Danmark, faktisk ser alle biler sådan ud. Men jeg valgte ikke at sige noget, for man skal jo heller ikke gå og prale hele tiden, og jeg ved ikke om hun ville tro på mig hvis jeg fortalte det. I hvert fald ville hun ikke kunne forstå hvad det gør ved vejenes udseende. På den anden side, jeg tror nu ikke at min far ville udsætte sin bil for de veje hernede, ikke engang 4-hjulstrækkeren.

indlaeget her er hverken rettet eller noget, det var der ikke lige tid til, men mon ikke I godt kan forstaa det alligevel.
Jeg kan lige tilfoeje at naeste tirsdag er sidste gang jeg skal paa netcafe, hehe, hvis der er nogen der synes de skylder mig en mail?

Jeg har lige fået brev fra mig selv. Dejligt!

2008-10-14T17:23:00.003+02:00

Hausa skole 1:
Sanu = goddag, hej eller hilsen
Sanu da zuwa = velkommen
Sanu da ayki = godt gjort/klaret (Hilsen til dit arbejde)
yaya gida = hvordan går det med huset?
yaya yo = hvordan har idag været?
yaya dabobi = hvordan går det med dine kvæg?
yaya kommi da kommi = hvordan går det med hele?
yaya gikin ki = hvordan har din krop det?
yaya ayki = hvordan er arbjdet?
Inakwana = hvordan har din nat været? (godmorgen på dansk)
Abinchi = mad
Inagin yunwa = jeg er sulten

Ting jeg lagde mærke til fredag d. 10. Oktober
- En dame med sit vasketøj på hovedet.
- En gammel, rusten hvid Bobbel [bil]
- En smuk, smuk morgenhimmel. Der var også dis til morgen. (Så blev det lige lidt bedre at hente vand)
- Min nye kjole [girafkjolen] der hænger på en bøjle på et søm og glæder sig til i morgen, hvor den skal til bryllup
- Moses’ bukser [Moses er fra Gidan Bege] er alt for store og hænger ret langt nede om hofterne
- Moses kunne heller ikke huske at sol hed ’sun’, han kaldte den ’moon’ [måne]
- Hvor er det finurligt at lægge sig til at sove, hjernen går ud, og alligevel vågner man næste morgen – indtil man ikke vågner igen
- En mand med en gammel slidt papkasse på hovedet. Han gik med den uden at støtte med hænderne. Det lignede lidt, at han svævede forbi vinduet til klasseværelset. Eller måske svømmede.
- Mama Alex [lærerinden på Gidan Bege] er godt nok fed. Spekulerer over, hver gang jeg ser hende, hvad mon hun spiser. Og konstaterer at hun nok ikke er typen der mangler mad.
- Manasseh [også fra Gidan Bege] har den halskæde på, som drengene har lavet med Maja og Maja. Den har Nigerias flags farver og et spraglet kors
- På den plakat jeg lige har hængt op, i det nye klasselokale, stod der ”Bimbo is a good girl”. Plakaten handlede om navneord.
- Overfor Gidan Bege ved mekanikeren er jorden helt sort af olie
- To duer udenfor køkkenvinduet imens vi vaskede op
- Nana [en af de nigerianske volontører] lød helt begejstret, da hun spurgte, om hun ikke nok måtte få lov til at slå musen ihjel.
- Selvom det er koldt om morgenen, betyder det ikke, at det er koldt resten af dagen.

(Tag da lige og læs ’Naiv.Super’ af Erland Loe. Se det er en god bog! Inspirationen til at udforme denne liste har jeg fået derfra.)

Sådan som jeg forestillede mig et Afrikansk bryllup

Først og fremmest foregår det udenfor. Dernæst danser man hele tiden til lyden af dejlige trommelyde. Så er der noget med en brud i farvestrålende tøj, og en brudgom der danser vildt hele dagen fordi han er så glad. I kirken skulle der nok være en højtråbende præst, og folk skulle her danse og synge gospel. Stå og danse mellem alle bænkene. Det ville være en fest. En stor fest.

Sådan som det foregik i lørdags da vi var til Nigeriansk bryllup

Eunice skulle lige have sin kjole fra sin skrædder, inden vi kunne komme af sted, og så skulle vores chauffør Monday også lige dukke op. Så vi kom (selvfølgelig) for sent til kirken (Vi tog fra villaen 10 minutter efter at ceremonien startede). Alle sammen dresset op i vores uniform. [Uniform = vi har alle sammen det samme stof, og har så fået forskellige kjoler, fordi vi har bestilt forskellige hos skrædderen. – se evt. billede, hvis jeg kan få det lagt ind. Ellers så kan i jo se på facebook om der er bid.]
Ceremonien var begyndt. Gozie (brudgommen, ham vi kender) og Anita (bruden) er vist begge katolikker, det hele foregik i hvert fald på katolsk. Vi dukkede op under 2. Læsning. Der var noget tale ved præsten. Og det hele var egentlig ikke specielt interessant for at sige det ærligt. Men måske det var pga mine ikke opfyldte forventninger om vild sang og dans. Der var for resten også et andet par der skulle giftes ved samme ceremoni. Damen var dobbelt så stor som manden, med manden havde en stor stemme af sådan en lille mand. Det var lidt komisk. Men ja.
Det gik fint. Tror det var meget engelsk inspireret (jf. Nigeria er gammel engelsk koloni og det hele mindede meget om noget jeg har set på film)
Det var en stor kirke. Men der var rigtig mange der kom for sent. (Det andet brudepar kom vist også for sent, vi kom dog senere end dem, men det var heller ikke vores bryllup?) Kirken var næsten fuld da det hele var overstået, og næsten tom da vi kom.
Under selve vielsen giver man hinanden ring på ved at sige noget med ’faderen, sønnen og helligånden’ ved henholdsvis tommel-, pege- og langefinger når så man når til ringefingeren siger man ’amen’ og placerer ringen. Gozie var vist lidt nervøs, så han startede med lillefingeren. Så det var jo meget sjovt. Ellers skete der ikke det store. Udgangen fra kirken skete ved et optog, hvor vi fulgte efter bruden og brudgommen, selvfølgelig dansende til den dejlige musik.
Kjolen var forresten hvid, ikke just figursyet og fuld af blonder. Hun havde hvide handsker på. Det havde han også, det var blondestof. Han var i nålestribet cremefarvet jakkesæt. Skjorten var sort med hvide striber og slipset var gult med gule striber.
Receptionen foregik i en stor sal. Det lignede lidt et kæmpe forsamlingshus, med en scene i den ene ende og så stod stolene ellers bare på rækker med front mod scenen. Ja, som om man skulle se teater oppe på scenen. Oppe på scenen var der også stole. Det var her æresgæsterne skulle sidde. Der ved højbordet. Det må da også inkludere brud og brudgom? Men nej. De sad sådan helt ude til venstre på deres egne troner. Æresgæsterne blev kaldt op på scenen. Det var forældre, og sådan nogen som Maria og Jeanette der er kommet fra AIT for at komme til brylluppet.
Brud og brudgom kom også ind til receptionen med optog. Denne gang gik vi foran. Alle os fra AYPAD i vores giraf-kjoler eller -skjorter. Det er tradition her at man smider penge foran brud og brudgom når de går rundt eller danser. Ja, der blev danset lidt men ikke meget, og hver gang fløj det omkring med 20 Naira- sedler (1 kr). Pengene er selvfølgelig gaver til brudeparret. Vores gruppe syntes lige vi skulle danse specielt med dem. Så stod vi der og dansede oppe foran rundt om brudeparret. Jo jo, der er gang i den. De store taler var der ikke mange af. Der var lidt kommentarer omkring bryllupskagen og så var der en der holdte en lille tale i starten, men ellers var det meget med Gud og at sige tak til selvsamme.
Jeg snakkede i telefon med mor søndag, og hun spurgte sådan lidt til den store festmiddag, så jeg kan jo lige fortælle at festmiddagen bestod af ris. Sådan nogen ris vi får i villaen hele tiden. (De smager godt i villaen i hvert fald.) Hertil var et lille stykke kød. Ja, jeg må hellere sige lille bitte for at det kan forstås i Danmark hvad jeg mener. Herligheden var serveret i flamingo-kasser og med en plastikske til. Brud og brudgom fik for resten ikke noget, og der var ikke rigtigt sat tid af til at spise, det gjorde man bare sådan som man bedst havde tid.
Det er nok lidt svært at forholde sig til, og det er jo ikke just hvad man forventer af en bryllupsfest, men når ret skal være ret så har de jo helt andre madkulturer her, end vi har i Danmark. Vi tog derfra 17.15, der var receptionen slut, og dem der havde lyst til at blive og danse kunne gøre det. Det havde jeg, men sådan går det jo ikke når man er i en gruppe og gruppen har bestemt at den vil hjem.

Navne man kan have i Nigeria når man er en pige

- Blessing (Velsignelse)
- Mercy (Nåde)
- Divine Favour (Guddommelig velvilje)
- Patience (Tålmodighed)

Navne man kan have i Nigeria når man er en dreng

- Lucky (Held)
- Monday, Tuesday, Wednesday, Thursday, Friday, Saty, Sunday (Mandag, Tirsdag …)
- Thankgod (Takgud)
- Vision (Åbenbaring)
- Melody (Melodi)

Oversvømmelse på værelse 2

Der var vand i hanen. Så kunne vi jo lige bruge bruseren til at fylde den store ”drum” med vand.
Maja vågnede midt om natten, for hun skulle på toilet. Og så fik hun meget våde fødder. For der var jo vand over hele badeværelsesgulvet. Man skal altså lade være med at gå i seng mens vandet løber. Ved badekarret stod 5 cm vand. Men det var ikke kun på badeværelset der var vand. For mens Maja soppede rundt i vandet ude på badeværelset spredte vandet sig, grundet de nylige bevægelser, til selv værelset, og løb i en fin lille å ud under min seng. Ja. Hun fik slukket for vandfaldet. Og vi brugte hele morgenen på at skovle vand sammen. Og op i spande, og badekar. Ja, man kan undre sig lidt over at ingen har overvejet at lave en afløbsrist i gulvet på sådan et flot badeværelse. Men nu er gulvet blevet grundigt vasket på værelset. Også under sengene. Vi skulle jo lige have løftet madrassen inden vi kunne få vandet væk. Skaden er gjort god igen, gulvet er tørt, og de penge der var gemt under en lille kommode er også blevet tørre igen. Men hvor tog det dog lang tid at få alt det vand op. Det havde været hurtigere at fylde den stor ”drum” to gange med en spand hver og en brønd. For resten er brønden nu løbet tør for vand. Men der er en anden en lidt længere væk. Så vi løber ikke tør endnu. Og så kan vi jo altid be til at det vil regne om natten.

Halvvejsstatus, og nyt arbejde.

2008-10-07T17:31:00.000+02:00

Halvvejs-status
Nu sidder jeg her (fredag), det er dag nummer 46 i følge min dagbog, og det vil sige at vi er halvvejs. Og ja, tiden er fløjet afsted. Hold fast hvor går det stærkt. Og det mest utrolige er, at jeg stadigvæk får nye oplevelser hver dag. Det er noget andet end at gå i skole, hvor hver uge ligner hinanden til forveksling. Jeg sad i bussen på vej hjem fra arbejde den anden dag, og tænkte over, at nu lagde jeg ikke helt så meget mærke til afrikanerne, og alle de ting der er så utrolig meget forskelligt fra Danmark. Eksempel: Nu sidder jeg mest og kigger nysgerrigt på varerne i boderne (med mit shoppegen i fuld gang) i stedet for at kigge på sælgeren. Jeg er nok ikke så overrasket over, at det er blevet sådan, det er nok bare en konstatering af, at alt ikke virker så nyt mere.
Men det skal sandelig ikke betyde, at man ikke bliver overrasket hele tiden alligevel. Den anden dag så vi f.eks en chopper, hvor passageren sad med en kæmpe (og jeg mener kæmpe, måske snakker vi 2 meter i højden) glasrude på skødet. Chris sagde at lastbilen, der skulle køre den, nok ikke kunne komme op af bakken, og derfor kørte de så rundt på en motorcykel med ruden på låret. Løsninger er der nok af, man skal nok bare lige lede lidt længere som dansker før sådan noget springer op i hovedet som en idé. Og så har vi også set en hestetransport. En stor lastbil (nej, ikke som en dansk lastbil, nærmere som et lad med træsider (dog ikke hele vejen op) og tag. Og i denne stod hestene så med siden til bagenden (altså sådan at de kørte i sidelæns-retning). Jeg kunne lige skimte en hest fra de andre. Den var ikke som jeg er vandt til at se heste. Den var nemlig frygtelig tynd, med ribbene tydeligt fremtonende i siden, og det skulle ikke undre mig, om de alle var underernærede som den (også på mange af hundene hernede kan man tydeligt se ribbene). Men det underligste var, at ovenpå lastbilen, ovenpå taget lå æsler. Tæt pakket. Lyslevende. Så lå de der og kiggede. Sikke et syn. Ja, man kan ikke andet end at ryste på hovedet over det. Hvor ser det dog groteskt ud. Men pointen var, at sådan noget lægger jeg stadig mærke til!

Livet i villaen går ganske godt. Det er jo spændende at lære en ny kultur og kende, men hvor kan man dog også blive dybt irriteret, når tiden ikke er noget, man lader sig kontrollere af, og når der kommer 2 ekstra nigerianere om morgenen på værelset for at gå i bad, fordi de ikke lige kan finde ud af at organisere sig på de andre værelser.
På vores værelse går vi alle 4 i bad hver morgen, så vi har lavet en plan for hvordan det skal foregå. På de andre værelser er det som regel kun negerianerne der går i bad om morgenen og det betyder at det ikke bliver planlagt. Hvilket betyder at der f.eks. en morgen var 6 i bad hos os, 2 i bad ovenpå og 1 i bad inde ved siden af. - Der er noget der der ikke helt går op. Men sådan er det jo, og selvfølgelig skal alle have lov til at komme i bad.
Skal jeg sige det sådan: Det går godt, og selvom vi bor 14 piger i et hus, har der endnu ikke rigtigt været seriøs bitch-fight endnu. Det er dejligt. Heller ikke nogen malaria endnu. Jeg satser på at klare de næste 6 uger med samme glans, og lader helt være med at lægge mig. Men nu må vi se. Det skulle være et lille mirakel hvis vi allesammen gik fri.

Ting der savnes
1: Marabou - lys mælkechokolade
2: Marabou - lys mælkechokolade med hele nødder
3: Marabou - lys mælkechokolade mad hakkede nødder
4: At gå et smut i biffen, få en pose m&ms og et glas sweppers og nyde en god film
5: At sidde bag rattet i en bil på vej til Burger King
6: Mine ansigtsmasker - hvorfor i al verden lod jeg dem blive hjemme?
7: Mine kjoler og mine dejlige sko og at tage dem på for at gøre mig fin til en fest
8: Desperate Housewives i TV mens man har triplechocolateis i hånden
9: Internet (der er i orden) når jeg har lyst til at læse på gossip, og sidde på messenger og stene lidt, mens man lige sidder og nyder en rugbrødsmad med varm leverpostej
10: At putte under dynen i min egen seng (uden myggenet i hovedet) en kold søndag morgen med noget tegnefilm
(lagde du mærke til hvor mange der var mad med i? - hmm)

Ting jeg ikke savner
1: At det ikke er solskin det meste af dagen
2: At man ikke kan gå i sandaler
3: Overraskende nok så savner jeg ikke vaskemaskinen, selvom det selvfølgelig ville gøre rengøringsdagen lidt lettere, men det er nu også meget hyggeligt at stå 4-5 og snakke mens man vasker tøj (og bliver brun)
4: At blive vinterdeprimeret fordi solen bliver bag skyerne
5: At det er fesne 10 grader - hvad skal man bruge det til, andet end at tage fine støvler på?
6: At stå (for sent) op klokken 7, for så at skynde mig for at nå et bad og sluge noget mad, med andre ord, fortravlede morgener.
7: Og efter den fortravlede morgen, så at kravle op på cyklen og cykle 6 km i modvind (seriøs modvind = øv) og selvfølgelig komme 10 minutter for sent
8: At man aldrig bliver brun (når man er modstander af solarie, og ikke er hudtypen der bliver brun med det samme man kigger ud af vinduet en forårssolskinsdag)
9: At høre kommentaren: "Hvor er du dog bleg" (hernede er verden mere sort/hvid på det punkt, og det er ikke skidt at være bleg (yes!), det er bare specielt, og lidt på den gode måde)
10: Stanken fra køleskabet når far har fået ny ost (her stinker det bare af dårligt når de laver rigtig slimy - det er tilgengæld også 100 gange værre end klam ostelugt)

Tilbage til fremtiden
(-et par timer en søndag eftermiddag)
Tilbage til Danmark, sådan føltes det i eftermiddags, da vi var på besøg hos to missionærpar, der bor her i Jos. De bor på samme compound men i to huse. "The blue compound" hedder den, for det ene hus er lyseblå som himlen. Og selvom vi ikke rigtigt kender dem, så var det alligevel som at komme hjem til et familiemedlem man havde kendt hele livet. For de forstod én fra første øjeblik. De forstod alt, hvad man fortalte om hvordan det er at være i Nigeria. De kunne også fortælle om at komme hjem igen (for deres vedkomne på ferie).
Men ikke nok med det. For vi følte os hjemme, inden vi begyndte at snakke, lige da vi trådte ind af døren i huset. Det var jo som et dansk hus. Der lugtede rent! Der var ikke klam støv over det hele. Der var billeder på væggen, der var glas-glas (i Villa Papito drikker vi af plastikkrus), der var hyggeligt at være, fordi der var hyggeligt. Ikke kun pga menneskerne. Der var en hund, der ikke var blevet opdraget af folk, der er bange for hunde. Der var en have! Der var græsplæne! Og der var en lille hvid dreng, der legede med sin træhytte i haven. Jamen, det var (næsten) som et dansk hjem en varm sommerdag. - Bortset fra appelsintræet og kaktusserne i hjørnet af haven.
Det bedste var hyggen. De havde bagt boller og kage. Og småkager! Og der var kolde sodavand og varm kaffe, til dem der lystede det. Vi fyldte vores tallerken og satte os ud i haven under et træ for at spise. Og her sad vi så og snakkede om Nigeria, Danmark, fremtidsplaner og livet i villaen. Lidt af hvert. Rigtig hygge. Ja, det er måske svært at forstå det, men hygge det forstår nigerianere ikke. Og hvis de et kort sekund har det, så har de ikke et ord, der beskriver det.
Jeg har været lidt ærgelig over, at nigerianerne ikke rigtigt har spillet med os om aftenen. Indtil det gik op for mig, at grunden til at jeg var lidt træt af det og følte de meldte sig ud af fællesskabet ved at gøre det, var at det er gennem hygge, jeg får nye venner. Det er gennem hygge, at jeg som dansker lærer et nyt menneske (bedre) at kende. Og for dem at se er det at spille spil måske bare tidsfordriv, mens det for mig er meget mere. Det er altså underligt at man ikke har det begreb hernede. Men måske de når at lære, hvad ordet hygge betyder inden vi tager hjem. De er ved at forstå, at det tit har noget at gøre med mad, og at hvis man har stearinlys tændt så hjælper det også. Men når vi tænder stearinlys mens der er strøm og derfor lys i lamperne, så synes de simpelthen, at det er for underligt.

Ole Bole gik i skole
I dag, mandag, startede vi på nye arbejdspladser. Jeg har flyttet fra Aisha til en skole. Victory School. Det er jo altid lidt træls at skulle skifte arbejde, for når man starter et nyt sted, er der en masse nye ting at sætte sig ind i, men det gik nu ok.
[Der løb lige en mus ind under min seng, og ja, den er god nok, jeg kravlede op på stolen, jeg sad på og stod der i 5 minutter, inden jeg turde gå ned på gulvet for at skynde mig ud i dagligstuen med min computer. Min musefobi er endnu ikke kureret, og jeg har ikke planer om selv at gå på musejagt!! Nej, derimod er jeg lidt bange for, at jeg ikke kan falde i søvn i aften, med mindre nogen fanger den og slår den godt og grundigt ihjel. - Tilbage til skolen]
Nana (én af de nigerianske volontører) og jeg ankom og fik tildelt en klasse, efter hvilket niveau vi gerne ville undervise. Jeg kom i Primary 2, der vel svarer til 1.-2. klasse i Danmark. Nigerianerne starter når de er 3 (hvis deres forældre synes) i Nursery School, der er 3 niveauer, og efter Nursery School skulle de gerne være i stand til at skrive lette ord og deres eget navn, altså sætte bogstaver sammen. I Primary 2 (her er de 7-8 år) er de lige nu ved at lære om ulige/lige tal, i engelsk læste de lidt om Sekina og hendes magikse frø. - Al undervisning hernede foregår på engelsk, for der er jo 250+ forskellige sprog i Nigeria, så engelsk er det officielle sprog. Det lyder jo alt sammen meget tilforladeligt. Men det er bare overhovedet ikke som dansk skole. For i Nigeria slår man børn. Ikke bare i skolen, men også derhjemme vel og mærke. Børn i Nigeria får slag, eller trusler om slag, og hvis forældrene ikke gør det, synes andre at de er dårlige forældre. Det er jo deres pligt at opdrage børnene. Ja, de får slag i skolen. Hver eneste gang de var urolige fik de lige slag med sådan et langt stykke gummi. Jeg vidste det godt på forhånd, vi har fået det at vide, men det var altså hårdt at se det i virkeligheden. De sad 49 børn inde i klassen. 49 børn i et klasseværelse på ½ størrelse af et dansk klasselokale. Her sad de mast sammen på bænke med 3-4 børn på hver. (Jeg skyder på at bænkene er omkring 1,3 meter lange.) Så selvfølgelig er børnene urolige. Som I nok kan forestille jer, er det jo nemt at drille hinanden, med 50 børn i samme lokale, og så når de sidder så tæt, så er der jo ikke engang plads til, at de allesammen kan ligge deres skrivehæfte på bordet og skrive allesammen på én gang.
Lærinden var meget sød (overfor mig). Hun bød mig pænt velkommen og gav udtryk for, at hun var glad for, at jeg var der. Og hun og jeg aftalte at jeg skal undervise i matematik i morgen (tirsdag). Måske jeg også lige skal nævne, at det ikke er en lærer til hvert fag, som i Danmark, men en lærer til hver klasse. Så starter hun om morgenen med et fag, og når hun er færdig med det, hun har planlagt, så tager hun det næste. Igen kommer den nigerianske tidsfornemmelsen ind i billedet. Det er nigerianeren der kontrollerer tiden, ikke tiden der kontrollerer nigerianeren. Hun skulle undervise i, hvad de forskellige kropsdele på en hane hedder, og hun forklarede det så fint, rigtig pædagoisk. Men andre af hendes undervisningsmetoder var måske knap så pædagogiske.
I engelsk skulle de lave nogle skriveopgaver. De skulle kopiere en sætning fra deres bog over i hæftet og så udfylde det ord, der manglede, hvor der var en linie. Hun forklarede dem lige, hvordan de skulle gøre det, og så gik de ellers igang. Når så de var færdige med de 4 sætninger, kom de op til lærinden med deres hæfte, så hun kan rette. Jeg fik også lov til at hjælpe med at rette, og gjorde selvøflgelig meget ud af at forklare hvert enkelt barn, hvad fejlen var og hvordan de skulle gøre det rigtigt. Mens nogle af dem kunne læse flot og nærmest flydende, kunne andre ikke finde ud af at kopiere ordene fra bogen over i hæftet på den rigtige måde. Og når de så gik op til lærinden for at få tjekket, så sagde hun ikke "du har altså ikke skrevet rigtigt, se du skal skrive det her, og sådan her skal du gøre", nej det var mere "ALTSÅ hvor dum er du, at du ikke engang kan finde ud af at skrive af efter bogen, tag dig nu sammen, gå tilbage til din plads og visk ud og skriv det rigtige, nu bliver du nødt til at få rettet igen". Det er tydeligvis ikke lærerindens skyld, hvis barnet ikke kan finde ud af det, ikke engang hvis størstedelen af børnene ikke kan gøre opgaverne rigtigt, det er derimod barnets egen skyld. Det skal jo bare tage sig sammen og høre efter, koncentrere sig og lade være med at være urolig. - Hvordan kan man tro at 50 børn, stuvet sammen i et klasselokale, kan have en chance for at koncentrere sig.
Ja, jeg sidder tilbage med en underlig fornemmelse, for hun er rar, hun virker virkelig som en god lærer (efter nigerianske standarder), men hun var jo også bare så ond ved børnene en gang i mellem. Og selvom det kan lyde hårdt, så ved jeg jo godt, at sådan er det hernede. Børn bliver bare behandlet anderledes. Selvfølgelig er det ikke noget, man som dansker har nemt ved acceptere, men jeg ved det jo godt, at jeg ikke kan ændre på det for alvor. Og jeg har måske vænnet mig så meget til tanken, inden jeg kom, at jeg ikke er dybt dybt chokeret over dagens oplevelser. Jeg har hørt dem true deres børn, og andres børn med slag, men det var første gang jeg så dem slå på børnene på med mine egne øjne.
Er også lidt bange for i morgen, når jeg skal til at undervise. Jeg skal jo fange 50 børns opmærksomhed, så de kan lære det, jeg skal lære dem. Og hvis det ikke lykkedes, hvis de sidder og er urolige, så får de jo slag. - Og ja, jeg vil godt nok sidde tilbage med en klam fornemmelse i maven af, at det er min skyld hvis det sker. Men jeg må jo bare gøre mit bedste, og be til at børnene kan blive fanget af det skønne ved matematik.
Dagen endte med en bragende hovedpine til mig. Ikke på grund af bekymringer, men på grund af larmen. De lærer jo ved at sige ting i kor hernede. 50 børn der råber noget i kor, det lyder meget højt! Men jeg kan da også godt forstå, at de ikke kan dele klasserne op i mindre klasser. Så skal der jo dobbelt så mange lærere til, og det betyder jo at de penge, det koster at gå i skole, bliver fordoblet, og de har jo slet ikke klasselokaler nok til at kunne rumme det. De skal jo betale for skolen hernede, de skal betale for bøger og for deres egen uniform. Tænk hvis nu skole-pengene blev fordoblet. Så var der nok flere, der ikke kom i skole. Det er det der med balancegangen.
- Hvor er vi dog heldige i Danmark. Tænk sig, vi skal ikke betale (direkte) for at gå i skole, og alligevel er der ikke mere end 28 i hver klasse. Bøgerne får vi, og vi skal heller ikke bekymre os om penge til uniform.

(Tomour (hun er 3½ og en af mine yndlingsnigerianere, den lille darling, hun går forresten i nursery 2) sidder lige ved siden af og fortæller om hendes dag i skolen og at hendes lærinde var sød ved hende i dag, for hun slog hende ikke. "Vi startede med at bede. Jeg bøjede bare hovedet, så slår hun mig ikke, så længe jeg bøjer hovedet. Men hun slog nogen af mine venner." (Jo de er kun 3-4 år i hendes klasse!) ... "Jeg kom op til tavlen, og min lærinde gav mig en lineal, så jeg kunne nå og pege på bogstaverne. Så jeg kunne sige "stort A ... lille a" [osv] så skulle mine klassekammerater sige efter mig. Og alle skulle kigge på tavlen, der var én der ikke gjorde det, og så slog hun ham." "Alle kan godt lide at slå på min skole."- No wonder hun ikke kan lide at skulle i skole. Hun sidder forresten lige og fortæller hvad alle bogstaverne, jeg har skrevet er for nogen. Dem kan hun lige i en alder af 3½, og tallene fra 1-20 kan hun også. Ja, de starter tidligt i skole hernede!)
[- og musen blev ikke fanget eller fundet. Så nu skal jeg have sat musenettet (myggenettet) rigtig godt fast under madrassen, inden jeg går i seng. Håber ikke jeg vågner op en nat med en mus på min mave, for så ved jeg da slet ikke hvordan jeg vil reagere (det lyder måske sjovt, men det er det ikke!) Må man få lidt medfølelse tak!]

Det var vist romanen for denne gang. Ja, hvis det er for meget at læse er jeg meget ked af det, men der er så meget jeg gerne vil fortælle, som jeg gerne vil prøve at beskrive, så I måske forstår det lidt?

Billede fra loerdagens hiking

2008-10-01T18:10:00.001+02:00

Bonusindlaeg om slangen i broenden

2008-10-01T17:49:00.003+02:00

Internettet er saa dejligt hurtigt, at jeg lige har tid til at tilfoeje lidt mere.
Jeg har set en slange!
En vaskeaegte levende, fri og vild slange.
Ja, det lyder noget vildt, og det kunne det ogsaa nemt have blevet.

Det var en tidlig morgen, nok en torsdag. Maja J, min danske roommate, og jeg var paa vej til broenden efter vand. Vi fiskede vand op, og pludselig siger Maja: Der er en slange i broenden! Og det var der sandelig. En lille sort slange der laa der og svoemmede rundt. Den var maaske 40 cm lang og ellers ret fesen. Maja fyldte min spand, soergede selvfoelgelig for at fiske udenom den, og saa gik jeg ind til vagten med nyheden.
Ind paa badevarelset med spanden, og saa ud igen efter mere vand. Da jeg kom derud igen, kom vagten gaende med Majas spand, og saa kunne jeg lige kigge ned til den meget levende og vridende slange. Maja fortalte, at han lige havde vaeret nede i broenden efter den. Jo, han kravlede ned i broenden for at hente den op!
Slangen er doed nu. Den fik et gok i hovedet, af selvsamme supermand der kravlede ned i broenden. Alligevel rart at han er saa modig, ham der passer paa os. Han fortalte mig bagefter, at slangen var utrolig giftig. Den lille sorte slange. Hvis den havde bidt os, havde vi maaske ikke naaet paa hospitalet, inden vores liv var ovre. Saa vi siger tak til slangen, for at den ikke hoppede op i vand-henteren, og tak til Ham den store foroven for at passe paa os.

Uddrag fra min dagbog

2008-10-01T16:07:00.003+02:00

Et af Guds mesterværker - lørdag d. 27. spetember 2008 (dag 40)

Sveden hagler af én, men man mærker det ikke, før det begynder at løbe i små vandløb ned ad kinderne. Det er solen, der bager foroven, og Tomour der varmer på ryggen. Hun kan ikke gå selv på den stenede sti, hun går alt for langsomt og kan slet ikke følge med gruppen, så jeg bærer hende på ryggen (som en rigtig nigerianer ville gøre det). Men jeg har i forvejen selv svært ved at følge med, for mine slippers, dem jeg lånte af Agnes, er alt for store. Grunden til at jeg er iført Agnes' slippers, er de kæmpe vabler, jeg påførte mig under gårsdagens morgenløbetur. - Lad være med at spænde dine sandaler for stramt inden du løber en tur i dem, dette kan nemlig føre til kæmpe (og jeg mener kæmpe!) vabler på både storetå og lilletå, og minsandten også under foden.

Men på trods af vabler, besværlige sko, en hed varme og en 3½ årig pige på ryggen er alt bare skønt. Med det samme jeg kigger mig omkring, glemmer jeg at mine fødder er ømme, og skræmmerne jeg fik af de planter, vi gik i lige før. For alt er smukt og og grønt, fredeligt og frodigt, - vidunderligt. Natur, natur og atter natur, og så en majsmark i ny og næ. Inde i skoven ligger der også runde lerhytter her og der, men det er som om, de bare passer ind. Som om de er vokset op af jorden og har groet hår (stråtag) på toppen. Tænk sig at mennesker de bor herude i skoven, ovenpå bjerget, langt væk fra den vej hvor vi steg ud af bussen, langt fra supermarked, almindeligt marked og strøm. Det er de mennesker der, når det ikke er regntid, skal hente vand fra kilden vi så. Så går de gennem skoven og naturen, på de stenede stier, måske en hel km, måske mere. Bagefter går de tilbage igen med en fyldt spand på hovedet. Det gælder om ikke at falde, for så kan man vende om og starte forfra.

Vi stoppede ved en klynge hytter, Eunice (værtsmor) snakkede lidt med beboerne. Vi så deres gede"stald". En lidt mindre hytte (end køkkenhytten) med en kaktusindhegning til. Kaktus blev også brugt til at hegne majsmarker inde (og dyr ude). Der var også en lille bitte hytte, jeg troede, det var en hundehytte, men det viste sig at være hønsehuset. Det var helt hyggeligt. Jeg havde faktisk lyst til at flytte ind, jeg kunne godt leve med de "primitive" forhold, så længe naturen følger med! Specielt da vi stoppede under et stort træ, på et lille plateau i nærheden, og så ud over dalen. Wauw. Det kan ikke beskrives med ord, tror heller ikke det kan beskrives med billeder, det skal bare ses. Alting var bare fredfuldt. Jeg havde lyst til at sidde der på stenene i skyggen hele dagen. Vi kunne se 3 store fugle med sorte og turkise farver lette fra et træ og kæmpe (!) Aloe vera planter. Ja dem så vi mange af, også højere majsplanter end jeg nogensinde har set. Nogle tidspunkter følte jeg, at jeg var blevet et minimenneske i kæmpernes land. Blomsterne var også bare smukke og farverige, og så så jeg en fin lille orange/rød fugl. [Kan godt være, det lyder kedeligt, men den var bare flot]

Vi så også en skole derude. African Adventure (én af Afrika in touch's andre projekter) har været med til at bygge den. Den var desværre blevet ramt af lynet. Men det var meget spændende at se den. [...]

Tilføjelse: På vej hjem kørte vi forbi en sø. Her hentede RO6 vand en periode. Så kørte Chris ud med de store "drums" (vandtønder) i bilen og fyldte dem med vand, næsten hver dag. 15 km fra Villa Papito tror jeg, han sagde. Men det var det eneste sted de kunne få vand. Så er der nok ikke noget med 2 bade på en dag, selvom jeg egentlig bruger mere vand på et toiletbesøg end på et bad. Forresten så ledte jeg efter en tom spand -for at vaske hænder- mens der var vand i hanerne. Semidumt alligevel. Gad vide hvor længe jeg bliver ved med at lede efter spande på badeværelset, når jeg kommer tilbage til DK igen.

Frikadeller - søndag d. 28. septemer 2008 (dag 41)

[...] Da vi kom hjem [fra kirke], spiste vi sandwich, og så gik vi ellers igang med at lave frikadeller og kartoffelsalat. Det tog sådan ca. hele eftermiddagen, for kødet skulle først skæres af ben og grisehud, inden det skulle hakkes. Jeg stod for hakningen, det var godt nok hårdt! For det skulle gøres med en kniv på et skærebræt. ["Hak hak hak hak" Sørens hakkemaskine er i gang! Gik på efterskole med en fynbo, der altid sagde: "Så hakker spætten", på rivende fynsk. Tanker til Kasper på denne dag. Gad vide hvad han laver nu?]. Tror det tog mindst 2 timer at skære og hakke 2,2 kg kød. Men det var det hele værd. For frikadellerne smagte så meget af Danmark, at jeg blev helt lykkelig af at putte det i munden. Helt fantastisk. Oveni det hele syntes nigerianerne godt om den danske mad, og vi sad en hel time ved bordet og snakkede og grinede. RIGTIG dansk HYGGE! Det findes også hernede, selvom der ikke er et ord for det. Heldigvis for det da.

Muslimerne går crazy - mandag d. 29. september 2008 (dag 42)

[Ateisten er undtagelsen/sjældenheden frem for reglen i dette land. Skal jeg starte med at sige det sådan. Respekten for Gud (Allah) er stor hernede. Det er sågar indbygget i sproglige udtryk. "Ved Guds nåde (by the grace of God) kan jeg gøre det og det" er noget, de siger tit og ofte. De beder også meget mere, end vi gør i Danmark. Kirkerne er fyldt op og holder flere gudstjenester hver søndag. Og der er nærmest en krike på hvert gadehjørne! - kom igen Danmark.

Men her i Jos er folk ikke kun kristne, der er ca. lige så mange muslimer. Vi kan høre bønnekaldet hver dag, 5 gange om dagen. Jeg vågner godt nok ikke ved det om morgenen, men nogen af de andre danskere der sover lidt lettere bliver vækket hver morgen klokken 5. Det lyder mest af alt som en skrattende højtaler, for hvad end manden siger, bliver det sagt på arabisk. -Og det sprog forstår jeg ikke!]

Fasten sluttede i dag for muslimerne. Dette betyder, at de på vej til bøn opfører sig dybt uforsvarligt, det ser ud som om, de er i ekstase. De tror at hvis de dør på denne dag, kommer de direkte i himlen. [Man kan vel beskrive det som en "gratis" dag]

Så vi kunne i dag se 4 voksne mænd på en chopper eller en chopper med passager, hvor chaufføren stod op på sadlen. Nogle af disse motercykeltaxaer slingrede helt vildt. Vi så også store lastbiler fyldt med muslimske mænd, der råbte og rakte hænderne op i vejret, og udenpå lastbilernes lad hang der sandelig også muslimer og svingede, mens lastbilen kørte i fuld fart. Det var fuldstændig som om, at de bare var dybt ligeglade med deres liv. Det var lidt skræmmende at se mennesker der opfører sig sådan. Det var ikke alle! Men det var alt for mange efter min smag.

Shino fortalte, at han var kørt forbi en ulykke på vej til villaen. Her var en chopper blevet klemt op mod et eller andet, (jeg forstod det som en mur,) og passageren havde fået revet sit ben af fra knæet og ned. Og det er vist meget "normalt" med sådan nogen ulykker på denne dag, hvor fastens afslutning fejres. Ja, man undrer sig over, hvorfor det kan blive så vildt, og man glædes over danske traditioner som fastelavn.

Det er (heldigvis) officiel helligdag, så vi har været hjemme hele dagen. Vi er ikke i fare, så længe vi ikke (alt for åbenlyst) tager billeder af, hvad der foregår. Vi holder også fri tirsdag og onsdag. [Det er derfor vi ikke kom på netcafé tirsdag]

Afsluttende kommentarer

Sådan ved du at du er ved at vænne dig til at hente vand ved brønden:

- Når det ikke længere irriterer dig, men derimod er blevet en del af din hverdag lige at bruge et kvarter på det.

- Når du kan hente 3 spande vand i træk, bærer dem på hovedet helt ind til den store "drum" på badeværelse, og alligevel ikke mærke synderlig forskel på din hovedbund.

- Du er B-menneske (måske C-menneske), og alligevel står du op ti minutter før sidste udkald for at hente vand.

- Du tænker, når du er ude på hiking i naturen, at her vil du gerne bo. Det kunne da være helt hyggeligt at hente vand, når man skal gå her på den fine sti.

- Du tænker, når der kommer vand i hanen: det var da irriterende, alting er jo utæt på badeværelset, så nu er der vand over hele gulvet. Jeg vil meget hellere bare lige gå ned til brønden efter vand og så slippe for stanken af kloak.

Top 10 over ting jeg betragter som luksus hernede

1: Frikadeller!

2: En svømmetur i poolen.

3: En (lille fesen) is fra bageren.

4: Et stykke kage.

5: Når der ikke skal hentes vand, fordi de andre på værelset har taget tørnen.

6: Et varmt bad.

7: Når telefonen er løbet tør for strøm, og der er strøm i kontakten!

8: Når nogen har fyldt kummen for én, og man derfor bare kan skylle ud!

9: Når man lige kan nasse sig til et stykke slik hos de andre piger.

10: Når man lige har et par timer en eftermiddag til at tanne.

Og så er det Nigerias fødselsdag i dag. - Tillykke med de 48 til dette dejlige land.

Nu er det mere varmt end det er regnvejr :)

2008-09-23T16:26:00.003+02:00

Historien om at få internet i Villa Papito
Først og fremmest er alting forsinket i Nigeria. Hvis man kommer 2 timer for sent, kommer man stadig til tiden. (Har dog hørt noget om at man ikke kommer for sent på arbejde. Jeg ved ikke helt, om jeg tror på det?) Vi havde møde en dag, omkring fællesgave og fælles "uniform" til det bryllup vi skal til. Og mødet var sat til klokken 17.00, men mødet startede ikke før klokken 18.15. Og den sidste deltager mødte først op, lige da mødet var slut.
[Bonusfirkant: I Nigeria køber man ikke festtøj færdiglavet. Man køber et stykke stof, og så går man til en skrædder og fortæller ham, hvordan man vil have kjolen, og hvor stort ens hoved-tørklæde skal være. (Det lyder måske dyrt, og det er det vel også for en nigerianer. Men jeg har købt stof og fået syet min første kjole for 80 kr. - heraf 35 kr til skrædder). Når der så bliver snakket om uniform, er det fordi, man køber det samme stof, alle dem der vil følges som en grupppe. Så får man syet sin egen kjole med sin egen "style" (stil), men alle har samme stof.]
Nå men alting er forsinket, det var der, vi kom fra. Og ham, der skulle bestille internet, havde bestilt til en uge før vi ankom, med længst acceptabel forsinkelse til dagen før vi var i villaen. Da vi ankom, var der stadig intet internet. Det skyldtes at den regning, som skulle betales, før internettet kom strømmende gennem ledningerne, var ALT for stor, muligvis 3 gange for meget. Og det var noget rod. Så de ringede og fandt ud af, at der var kludder med adresserne. Så skulle adressen rettes, og den nye regning skulle komme. Og denne regning er vist stadig ikke kommet? Efter sigende fordi mændene, der skal ordne kludderet, er nogle meget forvirrede mænd, der glemmer at gøre det de lover. Næste gang man ringer, er det så en ny mand, og han lover og lover men holder intet. PT er der vist 3 mennesker, der arbejder på sagen. Vores værtsfar, Shino (adminstrator i AYPAD) og vores egen koordinator Lucienne fra DK. Men lige lidt hjælper det. Den midlertidige løsning med internetcafé hver tirsdag bliver måske til noget permanent. Det lød i hvert fald på Chris som om, at han var ved at give op. Hvor er det synd for ham, at han bor i Nigeria, og at folk ikke fatter noget.

Gidan Bege - Håbets hus
Efter en meget træls morgen sidste onsdag mødte jeg op på Gidan Bege, sur og træt. [Bonusinfo: den trælse morgen skyldtes nigerianeres åbenlyse mangel på evne for planlægning, og den frustration der kan komme ud af det.] Efter undervisningen sad Ayuba (én af drengene) på gulvet og tegnede. "Antie (tante) Kathrine, er du træt i dag? Har du lyst til at sove?". "Nej, jeg er lidt ked af det, jeg savner mine venner derhjemme i Danmark, og jeg savner min familie." Ja, det er sådan, man føler det de tidspunkter, hvor nigerianerne ikke kan forstå os, og vi ikke kan forstå dem. Man længes hjem til Danmark og til de vandte omgivelser. Lige dér i de øjeblikke er savnet størst. Men den 12-årige dreng kiggede op fra sin tegning, og sagde med den mest trøstende stemme, jeg længe har hørt. "Hvorfor, du skal jo hjem til Danmark igen?". Det lyder måske ikke som den største eller mest intelligente trøst. Men det var det! Lige der hvor jeg sad og følte mismodets nagende fornemmelser i maven. Lige der var det alt jeg havde brug for at høre. Og sådan er alle de dejlige drenge på Gidan. Jeg kommer virkelig til at savne dem, når jeg kommer tilbage til Danmark. Man kan se på dem, de har haft et hårdt liv. Man kan se det på deres ar og på måden de interagerer. Men allesammen, hver og én, har et hjerte af guld. Og selvom de fleste har prøvet at bo på gaden, leve af de penge de har kunnet stjæle, eller tigget sig til og set ting jeg aldrig kommer til. Så formår de stadig at elske og at være børn. Det er vildt på den gode måde. Jeg har prøvet at spørge nogen af dem ind til deres historie. Det er ikke noget, de kan lide at snakke om, og det kan jeg egentlig godt forstå. Tror mest af alt at de helst vil glemme det. Hvor er det bare dejligt, at der findes steder som Gidan Bege, hvor voksne ansvarlige mennesker gør noget for gadebørn.

Aisha, Aisha - passing me by (kan høre outlandish synge i mit hoved)
Ja, så kan det være anderledes frustrerende at komme til Aisha. Her er der ikke bleer nok, på grund af regntiden. Hva?! tænker du sikkert, det hænger jo ikke sammen. Bleer kommer jo ikke fra solskin? Men her har man ikke råd til at købe en ny ble, hver gang der bliver skidt. Så her bruger man stofbleer. Og ja, det kan være noget værre gris. Det klammeste, jeg har oplevet hernede indtil videre, er godt nok at vaske sådan nogen lortebleer. (Bare hvis det er glemt, så vasker man jo i hånden hernede!) Havde godt nok engangshandsker på, men at stå og gnuppe på sådan en omgang babylort, mens den uudholdelige kvalmende stank bare omgiver en, det er simpelthen ulækkert. Men det skal jo gøres. Og hvis vi skal have lov til at skifte dem, når vi kommer, så skal vi også selv vaske. Der er 2 bleer til hvert barn, tror jeg? Så når det er regnvejr, er der ingen tørre bleer, hvilket betyder, at babyerne ligger med en tung, tung stofble, (nogen gange fyldt op med lort) og stinker.
Til trods for det er jeg dog kommet til at holde af arbejdet derude. Sådan nogle små babyer er jo bare nuser. Og små sorte babyer er nu bare lige lidt dejligere at kigge på. Den ene dreng, Gabriel, er så gammel at han ikke bare går men også løber rundt. Han er simpelthen, et af de sødeste væsener jeg længe har mødt. Han kan ikke snakke (andet en bababa -hvilket heller ikke giver mening på hausa.) Men han forstår bare så mange ting omkring sig. Og han er så godhjertet. Han deler ud af legetøjet til de mindre babyer og i dag (mandag) fik han en frugt, som han ville dele med de andre børn også. Og så synes han, det er fantastisk med en bold, så man kan spille lidt fodbold med ham. (Fodbold og fodbold? Men han kan sparke til bolden og løbe efter den, så han er godt på vej!). Derudover så elsker han, når man spiller tromme på et eller andet. Så står han og rokker fra side til side (altså danser). Ham kan vi godt lide. Men på grund af hans aktive liv er det tit et ekstra problem med hans ble. F.eks. i dag, da han gik rundt og legede, lavede han pludseligt våde fodspor med den ene fod. Og i hans ene bukseben var der en stor deform klump, der ikke hørte hjemme dér. Jeg kiggede efter, og opdagede at det var bleen, der hang dér, nede om hans ene fod. Ja, den var selvfølgelig mere end våd. Så der stod vi så med en lille dreng med lort på fod og ben. Vi fik tøjet af ham og puttet ham i en spand vand. Og det lykkedes næsten at gøre det, uden at de damer der arbejder på stedet opdagede det. Så han slap (næsten) for deres skæld ud. Og det er jo altid rart, når man kan redde et barn fra sådan noget, når de ikke fortjener det. Men ja, bleerne er våde på grund af regnen, og man kan jo ikke besvære sig med at flytte vasketøjet indenfor, når regnen kommer. (Altså de damer derude? Jeg forstår ikke, om det er deres arbejde, eller hvad de laver der. Men en ting ved jeg, gang på gang finder jeg mig selv i en hidsig tilstand på grund af deres opførsel og måde at gøre tingene på. Det er selvfølgelig ikke dem alle der (- i mine øjne) er inkompetente, men nogen gange kan jeg godt have lyst til at råbe lidt af dem.)
Men bleproblemet bliver snart løst. Der kommer penge fra DK (forhåbenligt) meget snart kun til det formål, og det er sandelig fornemt. Ved heller ikke om jeg bliver ved med at arbejde der. Vi får nemlig mulighed for at skifte til nye arbejdspladser på onsdag.

Humør status
I skrivende stund er humøret højt. Jeg har pillet fletningerne ud og har derfor fået mit normale hår tilbage. Vi skal have pizza til aften, og vi skal have puff-puff til aftenskaffe. Hvilket kan sammenlignes lidt med smagen af æbleskiver. Og så på internetcafé i morgen. Så er det spændende, om der er nogen der har givet lyd fra sig siden sidst. Er der noget man længes efter, så er det da sladder og nyheder hjemmefra. Man er lidt isoleret i Nigeria?
Vi havde en vidunderlig weekend, med solskin, zoo og svømmepøl, og så selvfølgelig kirke - men kirke må I høre om en anden gang, det kan være noget af en oplevelse. Ellers er der ingen, der har lagt sig med malaria eller vilde maveproblemer endnu, hvilket efter sigende er ret ualmindeligt. Vi har det godt :) - og vi har sandelig fået vand i huset (altså en gang i mellem - hvilket vil sige meget meget mindre end vi har strøm. Og tror egentligt det er gået i stykker igen?) Jeg har vasket hænder med vand fra håndvasken 1 gang og skyllet ud i toilettet 1 gang, UDEN selv at hente vand til cisternen. Nyd det nu hjemme i DK. Nyd det. Og vid at hver gang man skyller ud i toilettet, bruger man lidt mere end en halv spand vand! (Som eksperiment kan man jo lige tælle, hvor mange gange man skyller ud i løbet af en dag og så glæde sig over, at man ikke selv skal slæbe alt det vand frem og tilbage og op og ned.)
Hej høj.

Hvor jeg lever og hvad jeg lever af

2008-09-16T17:29:00.004+02:00

Jos - Byen hvor jeg bor
En by lige midt i Nigeria. Og en stor en af slagsen. En halv million indbyggere, det var i hvert fald, hvad der stod på nettet - men har ikke indtryk af, at der er nogen, der har talt? Mange mennesker, det er her i hvert fald. Det kan jeg se, når vi kører rundt til de forskellige arbejdespladser om morgenen.
Vejene vi kører på hullede og slet ikke samme kvalitet som i Danmark, men det ville også være undelrigt, hvis noget hernede var af samme kvalitet som hjemme. Men det er dog langt fra så slemt, som jeg havde forestillet mig. Måske skyldes detm, at alle folk på forberedelseskurset snakkede om det. - De dårlige veje. Hvad der er værre er alt det skrald, der ligger og flyder alle vejne. Og det er virkelig ikke små mængder. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal beskrive det, men jeg kan da starte med at fortælle, at den Nigerianske regering prøver at løse problemet ved at ansætte damer til at gå rundt i orange veste og feje? Disse fejedamer kan vel ikke gøre noget imod de lokale, små lossepladser. Nogle steder ligger der bare kæmpe dynger med affald. En gang har der måske været en grøn plet, (eller det er nok mere korrekt at sige en brun plet, for græs har jeg ikke set meget af,) men nu er der bare skrald. Bunker af skrald. Og i naturområder i Jos (vi var en dag ude at gå tur her) ligger skraldet langs de små floder, fordi vandet har båret det fra byen ud i naturen. Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det klamt? Men det er grimt, og det gør bare alting mere beskidt at se på. Det er dog ikke kun skraldet, der efter min mening er grimt.
Der ligger selvfølgelig også huse langs med vejene. Grundene hernede er som regel omringet af en mur, så det er egentlig kun mure, vi ser, når vi kører på veje, der ligger ud til i bolig-områder. På nogen af murene står "Not for sale" (ikke til salg) med grimme spraymalingsbogstaver. Forklaringen på dette er, at folk render rundt og sælger huse de ikke ejer, eller har noget med at gøre, for at få hurtige penge. Så bare for at hjælpe de potentielle købere har ejerne af husene skrevet "ikke til salg" på deres mure, så man ikke kan være i tvivl. Men synderligt kønt er det ikke! Husene er generelt ikke særlit kønne. Mange af dem kunne godt bruge en ordenlig omgang maling, eller det der var mere ekstremt.
Der er mange biler på vejene, dog ikke at sammenligne med danske eller amerikanske forhold, og der er rigtig mange motercykel-taxaer (her kaldet en chopper). Selvfølgelig ikke sådan en rigtig harley-davidson motorcykel, men sådan en høj motorcykel der ligner en stor knallert. Hvem ved, måske er det faktisk en knallert? Chaufførerne af disse kører med hovedet under armen en gang i mellem. Vi har da også fået strenge ordrer på ALDRIG at sætte os bag på sådan en. Og ja, jeg tror heller ikke, jeg har lyst til at prøve. - Nogen daredevil har jeg aldrig været. Når vi er ude og køre, kan man til tider føle sig næsten omringet af choppere. Specielt hvis man lige holder stille i et kryds, for de smyger sig ind, der hvor det er muligt, og det er muligt - specielt hvis man ikke tænker så meget på sikkerhed. Det værste er næsten, at disse choppere bliver brugt som taxa'er. Derfor sidder der, i halvdelen af tilfældene, en passager bagpå (sikkert flere hvis det er muligt). Jeg så en dag en mand på vej til slagteriet, han sad bag på en chopper med tre geder på skødet. Gederne var selvfølgelig levende, de havde dog lige fået bundet benene sammen. Nu vi snakker om dyretransport. Køer, rigtige afrikanske køer som man har set på billeder og måske endda på tv. Sådan nogen med en bule i nakken og kæmpelange horn, måske 50 cm, måske endda mere. Sådan 4 køer kan man sagtens transportere på en ladvogn. Så ligger man dem ned, nærmest i en bunke, binder benene sammen og så kører man ellers bare afsted ud over de hullede veje. Så ligger køerne der og kukkelurer. Hvis de er urolige og bevæger hovedet for meget, så kan man jo altid lige binde hovedet fast til ladet også. Ja, det ser voldsomt ud, sådan en dynge køer. Jeg bliver lige rystet hver gang, der kommer sådan et læs kørende. Man kunne prædike længe om dyrevelfærd - men på den anden side så kunne man jo starte med menneskevelfærd. For tiggere er der også. Blinde mænd kommer gående med hånden på et barns skulder på vej til dagens arbejde (tænk: tiggeri), eller hvor de nu er på vej hen. Og de spedalske ligger langs vejene, der hvor bilerne er tvunget til at sætte farten ned på grund af vejens forløb (for nu lige at bruge en term fra køretime), og håber på, at nogen forbarmer sig over dem og kaster lidt penge ud af vinduet. Man får jo dårlig samvittighed over sin egen velstand, når man ser sådan nogen, men heldigvis er det ikke dem, der er mest dominerende der i vejkanten. For sælgere er der masser af. Der står jævnligt en og vifter med, hvad han (m/k) nu har at sælge. Som regel er det taletidskort, men det kan også være snackmad. F.eks. ristede majskolber eller peanuts.
Det er selvfølgelig også i byen, at der er markeder. I Jos er det store markeder, på grund af byens størrelse. Har også indtryk af at det er folk i byen der har det bedst, sådan rent velstandsmæssigt. Nok mest fordi de ikke er voldsomt afhængige af, hvordan høsten går, og hvor længe den holder. Men det er ikke noget, jeg kan underbygge med stor viden og saglige undersøgelser, ikke nogen undersøgelser jeg kender til i hvert fald.
Ellers er byen overraskende grøn for tiden. Men det skyldes nok mest af alt regntiden, der nu lakker mod enden. Varmen kommer i hvert fald snigende. Solbadningen er for alvor begyndt i Villa Papito. De skøre danskere der ligefrem ønsker en mørkere hud ligger ude ved poolen (der ikke er vand i, fordi den er i stykker) uden tøj og slikker sol. Ja, nigerianerne har ikke den store forståelse for foretagenet. Men dem om det. Det er rart med lidt solskin!
[tilføjelse: Nårh ja, så står folk og pisser alle vejne. Når man skal så skal man, og det skal man specielt i Nigeria. Og det er ikke kun mænd, men også kvinder der lige sidder på hug i græsset.]

Det der bare skal puttes i munden og det der skal nydes
Man kan jo altid fortælle om maden, når man kommer til et fremmed land. Maden her, den lugter og smager underligt. Den er brun eller gul, og nogen gange ligner den jeg ved ikke hvad (- eller jo, jeg ved det godt, men har ikke lyst til at sammenligne mad med det). Maden består mest af ris og bønner. Til risene er der som regel en sovs. Denne sovs kan være mere eller mindre slimet alt efter hvilke grønsager man lige vælger at putte i. - Den mest slimede kan trækkes op af tallerkenen på samme måde som et tyggegummi kan trækkes ud af munden. Det er svært at spise med en gaffel, og nigerianerne spiser det også med hænderne, så kan de nemmere styrer sovsen. Risene er lige klasket sammen, så det er ikke løse ris som i Danmark. Det ville godt nok også være langsommeligt at spise med hånden. Sovsen lugter ubehageligt, men i Nigeria er det faktisk uhøfligt at lugte til maden, så vi prøver at lade være.
Vi får også grønsagssuppe, eller grød eller hvad det nu skal forestille, Goté. Det er heller ikke det lækreste jeg længe har smagt, men det smager bare ikke rigtigt af noget. Til gengæld er der ben i, og dem nyder nigerianerne med største velbehag at sætte tænderne i. (Oplukker er heller ikke noget man bruger, og hvorfor skulle man det når man kan bruge tænderne). De hårde ben/knogler bliver ikke tygget, men de sidder og gnaver i det, så meget som de nu kan. Og når vi får fisk (tørfisk) spiser de fiskeben med største fornøjelse, i hvert fald nogen af dem. Troede ikke mine egne øjne da jeg så det første gang (jeg får mega kvalme, hver gang et fiskeben havner i min mund), men hvorfor også smide benene væk, når de nu kan spises? Puha.
Men selvfølgelig er det ikke al nigeriansk mad der er noget værre noget. Nogen gange får vi yellowfried-rice. Det er simpelthen lækkert at spise. Mmm. Det kan vi godt lide.
Selve kulturen omkring maden i Nigeria er meget anderledes end i Danmark. Der er mange af nigerianerne i dette hus der skal vænne sig til det at sidde omkring et bord og spise. Når man spiser i et 'normalt' nigeriansk hus, så sidder man hver for sig og spiser. Og hvis man sidder sammen og spiser, så spiser man i stilhed. Chris (vores værtsfar) fortalte at han ALDRIG i sit 36 år lange liv har spist sammen med sin far.
Vi skal også lære dem at spise med kniv og gaffel. Normalt spiser de bare med gaffel. Dette skyldes nok at der ikke er behov for kniv, for kødet er altid skåret ud i små stykker. Men når vi får dansk mad, skal vi selvfølgelig også spise den på dansk maner. Det er lidt spøjst at se en 22 år gammel pige prøve at finde fidusen i at stikke gaflen i kødet mens man skærer, så man har noget at holde ved.
Og nu skal det ikke lyde som om jeg sulter. For jeg spiser selvfølgelig det der bliver serveret, hvis det er godt nok til nigerianerne er det godt nok til mig. - og vi får dansk/internationalt mad en gang om dagen + morgenmad, så der er ikke noget at klage over. Men et godt måltid mad (læs dansk mad) gør nu meget positivt ved humøret.

(tilfoejelse 2: lige her paa internetcafeen savner jeg godt nok Danmark)

Nyt fra Afrika

2008-09-06T18:17:00.000+02:00

Her er det så, mit første indlæg fra Afrika landet Nigeria. Endelig kom der hul igennem, selvom det er fra en internetcafé. Håber det kan overskues at læse det hele. Ellers må man jo dele det op i små bidder.

De første indtryk
Afrika er som jeg forventede: beskidt, slidt og brunt. Og så alligevel. Afrika er bare så meget mere og så meget andet end forventet. Indtrykkene er voldsomme. Man er træt hele tiden. Sådan føles det i hvert fald. Bare den 3 timer lange køretur fra Abuja til Jos var så fuld af anderledeshed, at der nærmest ikke var noget overskud tilbage, da vi ankom til Vila Papito. Vores hus her i Nigeria. På vejen ud af Abuja kørte vi forbi markeder. Sådanne oplever jeg som meget hektiske, ikke fordi nigerianerne er fortravlede (det er da det eneste de ikke er!), men på grund af sælgerne, der står og råber op om deres varer, og det mylder af folk, der maser sig rundt imellem de tæt pakkende boder. Vi så den typiske afrikaner med nykøbte varer på hovedet. Måske en madras der er foldet sammen. Måske en lille stak appelsiner der er stablet i pyramider (hvordan de ikke vælter ud over det hele er mig en gåde?). Vi så folk der kom gående med trillebøren fuld af coca cola på vej til deres butik (læs: skur eller bod). Og folk der bar deres butik på hovedet i en stor kurv. Måske peanuts, måske levende høns der lige har fået benene bundet sammen, så de ikke løber nogen steder. Frisk kylling kan man godt få, man skal bare selv slagte sig til det.
Da vi kom udenfor Abuja, og dermed udenfor storbyen, var sagerne straks anderledes. Folks tøj ændrede sig fra en blanding af vestligt tøj og farvestrålende afrikanske kjoler til ’bonde-tøj’. Slidt og beskidt fra dagens arbejde. Ikke farvestrålende og ikke prangende. Vi så de runde lerhytter, og folk der var ude for at passe deres mad (marker og kvæg). Og herude så vi også folk med vandspande på hovedet.
Som vi nærmede os Jos, steg spændingen. Hvem var disse mennesker, vi skulle bo sammen med? Og hvordan var villaen egentlig?
Vi steg ud af den overfyldte bus og blev ’overfaldet’ med kram af alle Nigerianerne. (Bonusinfo: bussen er på størrelse med en lille ti-mandsbus. I denne er der plads til ca. 20 mennesker + chauffør en baby og en pige på 3 (der er 15 sæder i alt). Eller 8 danskere med hver 50 kg bagage og 3 voksne nigerianere.) Jeg kan slet ikke beskrive, hvor velkommen man føler sig her, og jeg tror, at Nigerianere altid er sådan. Det var rart. Specielt fordi vi stod et fremmed sted i et fremmed land.
Villaen er stor. Men vi bor selvfølgelig også 14 mennesker herinde. Der er ikke noget vand i hanen. Vi henter det i en brønd udenfor compounden (grunden villaen ligger på) 10 meter fra porten, så det er jo luksus. Drikkevandet køber vi, men ellers bliver vandet fra brønden både brugt til at bade i og til at hælde i cisternen på toilettet, så man kan få lov at skylle ud. Bare et toiletbesøg er ekstra besværligt hernede. Badene er selvfølgelig kolde. Jeg har ikke tålmodighed til at vente på, at vandet bliver varmet - enten på grillen (læs: halv olietønde med kul i) eller ved hjælp af et varmelegeme (alla indmaden af en elkedel). Og varmelegemet kan kun bruges, de dage der er strøm. Strømmen kommer 2 ud af 3 dage, og det er NÆSTEN til at regne med de dage, det er her. Dagene uden strøm må man klare sig med grill og gasblus til madlavning, og ellers bare håbe på, at der er strøm nok på telefonen. Det er nok ikke noget, man altid har lige nemt ved at affinde sig med som dansker. Specielt når det er efter solnedgang (kl. 19.00), for alt er bare mørkt, når det er nat. Selvom et stearinlys gør underværker, så er det alligevel mørkt som i en kulkælder. Det gælder virkelig om ikke at være mørkeræd hernede. (Hvis I forstår sådan en lille lurendrejer – Morten og Lasse) Pandelampen er virkelig guld værd.
Koldt er det også. Det er jo regntid. Lige da vi kom, lavede vi ikke andet end at kigge bekymret mod himlen. Hele den første dag i Villa Papito skinnede solen slet ikke. Ja, vi gik rundt og frøs alle sammen. Nigerianere som danskere. Selvom vi danskere er forholdsvis vandt til vejr under 20 grader, så var der ingen af os, der i vores levende fantasi havde forestillet os, at vi skulle herned og fryse. Så lur mig om ikke vi alle sammen har vores sommertøj med - og ladet de tykke trøjer blive hjemme. Nu hvor vi har været her i 3 uger, kan jeg mærke, at der bliver længere mellem regnbygerne, og at solen får større og større magt. – Glæder mig helt vildt, til at solen vinder den sidste kamp, på samme måde som jeg glæder mig til sommer i Danmark, når den nærmer sig.

1. Weekend – På tur til Lars Tyndskids mark (aka Landsby) for at se koncert
Toilettet var et hul i jorden med et skur omkring. Så var det bare med at sætte sig på hug, og så håbe at man ramte hullet. Det var lidt grænseoverskridende. Men for nigerianerne var det meget normalt. Der er jo på sin vis også noget praktisk i at slippe for at hente vand til at skylle ud med. Men rart det var det alligevel ikke. Vi sov i en ikke-helt-færdigt-lade-agtig-ting. Gulv var der ikke rigtigt, så vi sov på den nøgne jord. Det var lidt vildt at komme ud i sådan noget, før man overhovedet havde vænnet sig til forholdene i villaen. Men vi blev ikke våde, til trods for de tunge mørkegrå skyer, taget var alligevel i orden. Og så har vi jo myggenettene til at beskytte os mod diverse småkravl, kryb og mus. Set i bakspejlet var det meget hyggeligt egentligt, men midt i det var det bare noget, der skulle overståes.
Dagbogscitat:”22. AugustDagen med Safran-koncert.
Jeg sidder på jorden (gulvet) i en murstens hytte/hal. Eller på en madras der ligger på jorden (gulvet). Det er sådan et sted her, man skider i et hul, når man går på toilettet. Det er dog ikke prøvet endnu! Vi kørte i to timer (efter at have ventet 1 time i bilen inden alt var klar til at køre), og nu er vi her i Shoo [Sjo] – En landsby. Vi blev modtaget med dans 500 m fra stedet med koncerten. 12-14 mænd i grønne shorts, hvide undertrøjer og røde stof-hulla-hulla-skørter udenpå. Rasleting om anklerne og fløjter i munden. Én fløjte til hver tone, og så var det bare med at puste på de rigtige tidspunkter for ikke at ødelægge melodien. Vi fulgte (halvt dansende) efter dem til toppen af bjerget hvor dansen fortsatte rundt i en kreds. Så ventede vi, måske 2 timer, og så blev det for koldt, så vi kørte med bussen ned igen til der, hvor vi sover. Her spiste aftensmad. Jeg så mine første virkeligt usle og små, meget muligt underernærede, - i hvert fald fejlernærede børn. Tynde ansigter med slunkne kinder uden smil. Ingen smil, bare et sultent blik i øjnene. Deres tøj var beskidt. Det var ubehageligt. … ”

Koncerten var nu ok. Men det bedste var dansen. Der blev danset fra første sang til sidste, og der var 4-5 forskellige bands på scenen. Rigtig afrikansk dans. Her danser man ikke for at se godt ud, her danser man bare, hvad rytmen lige fortæller én man skal. Og så er det jo til rigtig afrikansk musik med masser af rytme. Alt for fedt.Udsigten der på toppen af bjerget var helt vild flot. Det smukke ved regntiden er at ALT er grønt og frodigt. Og at stå der på toppen af bjerget og kigge rundt på ’vild’ natur, med en landsby her og der var bare helt ubeskriveligt smukt.

Kirkegang og den skrigende Mama
Så blev det søndag og vi kom hjem fra landsbyen for at skynde os videre i kirke. Gudstjenesten varede 4 stive timer. Men vi kom 1 time for sent (meget typisk nu vi taler om Nigeria), så det var kun 3 timers kirke. Først var der lovsang (og dans). Derefter prædiken ved Mama Gloria Mokungah. Nogen vil måske kalde hende engageret - hun råbte meget højt til tider. Til sidst offergang, dette foregår igen under sang og dans. Det er absolut ikke en lov i Nigeria, at kirkegang skal være kedeligt. Men 3 timer er alligevel lige lidt for lang tid, specielt fordi den skrigende dames engagement førte til en bankende hovedpine.

Alle børnene
Jeg er også startet på mine to arbejdspladser. Aisha og Gidan Bege. Man arbejde mellem morgenmad og middagsmad så mellem 9 og 13
Aisha er et spædbørnehjem med 8-10 børn. Her arbejder jeg mandag og tirsdag sammen med 5 andre RO’ere. Eftersom det er spædbørn, man har med at gøre, er der en masse gylp, der skal tørres væk, og bleer der skal skiftes. Men det er nu også meget hyggeligt bare at stå med en baby i armene og lulle den i søvn. Arbejdet er heller ikke noget, der kræver den store forberedelse, og på den måde er det ikke så krævende. Men sidst på dagen har jeg som regel fået nok af gylp og gråd, og kedsomheden kommer så småt snigende, når man har gået der i 3 timers tid. Det dejlige ved Aisha er at man virkelig kan mærke at det gør en forskel, at man kommer. De damer der arbejder der er så taknemmelige over vores hjælp. Og mon ikke også sådan nogle spædbørn har godt af, at der kommer nogen og holder af dem en gang i mellem. Nogen der har tid til at tage dem med ud i solen og tålmodighed til at lære dem at gå.
Onsdag og fredag er det så Gidan Bege. Et hjem for gadedrenge. Her kommer de lige fra gaden. Den første indslusning i systemet. De lærer at respektere autoriteter,og hvordan man bor sammen. Derudover får de ’før-skole’ undervisning, så de kan komme i rigtig skole en dag. Når de så er blevet en smule resocialiseret, kommer de videre til andre hjem. (f.eks. Transition House hvor vi er hver mandag eftermiddag.) Jeg er bare så ufatteligt glad for at arbejde på Gidan Bege. Alle 12 drenge er bare så søde og fantastiske. Her får jeg også lov til at undervise, lege lege og spille fodbold. Det er alt for sjovt.
Onsdag eftermiddag står den på lidt forskelligt. Onsdag d. 27. stod den på medical outreach. Ikke fordi vi skal noget som helst, der har med medicin at gøre. Vi er mest af alt med for at lege med alle de børn, der kommer for at kigge, så læge og medhjælpere ikke bliver forstyrret af dem. Medical Outreach foregår ude i de muslimske slumkvarterer. Vi var inde ved nogen af husene. Eller ikke huse, nærmere rum. Små rum der lå i små gange. Her boede folk så med et stykke stof som dør. Jeg havde det nærmest som om, at jeg var i zoologisk have. Havde bare så svært ved at forstå, at folk rent faktisk kunne bo sådan. Meget surrealistisk.Børnene de ville gerne lege. Meget gerne, og der var måske 30 børn. Så snart der ikke lige var en leg i gang, havde man 3 til hver hånd. De ville alle sammen holde i hånd, og røre ved vores hvide hud. De små børn synes virkelig min hud er sjov.
På Gidan Bege har de forskellige programmer, ud over børnene der bor der og enkerne som kommer for at sy. Et af disse programmer er ’womens day’ – kvindedag. Her kommer tiggerkvinder og får sig et varmt måltid mad og en bibeltime. Sundt for både sjæl og krop. En onsdag jeg var der, havde to af kvinderne deres små piger med. Begge to muslimer og ikke i stand til at kommunikere på engelsk. Én af nigerianerne oversatte når de sagde noget på hausa. Jeg gjorde ellers mit forsøg, med noget af det hausa jeg havde lært: ”Sunana Kathrine, naso dega Denmark” (Ja rigtigt gættet - det betyder ”Jeg hedder Kathrine, jeg kommer fra Danmark” ). Det var som om, de ikke rigtigt forstod mig. De ville til gengæld supergerne holde mig i hånden. Igen det der med den hvide hud. Nå, men klappelege det kunne vi da lege, så sang den ene til og så gjorde jeg ellers mit for at klappe i hendes hænder på de rigtige tidspunkter. Hun synes, det var sjovt, og hun synes, at jeg var usædvanlig god. - Det var i hvert fald det, jeg blev fortalt. Efter diverse berøringer ved mine hænder af de små beskidte pigefingrer, følte jeg ikke just, at mine hænder var rene. Så jeg hev ’desi’ (desinficerende gelé magen til den i festivaltoiletter, den der lufttørrer uden vand) op af tasken og smurte lidt på. De små piger så det straks og rakte hænderne frem. De fik lidt og smurte det rundt som jeg gjorde, og pludselig smurte de det også i hovedet og på tøjet. Meget underligt. Jeg troede, de troede at det var parfume, for det har jo en speciel lugt sådan noget desi. Til min store forskrækkelse fortalte nigerianerne mig bagefter, at de troede at den underlige creme ville gøre deres hud hvid. Det er altså noget underligt noget at stå midt i.

Det var lidt herfra. Håber I har det godt alle sammen. Jeg skal gøre, hvad jeg kan for at holde mere opdateret. Jeg håber nettet snart kommer til villaen. Men alt foregår bare mindre effektivt hernede. Vi venter lidt endnu.

4 dage tilbage

2008-08-14T17:54:00.002+02:00

Kender du det, at der er 4 dage til man skal til Nigeria i 3 måneder, ens kalender fortæller en at man skal pakke, handle og på hyggebesøg, og så vågner man op med den ondeste kvalme? Hvis ikke kan jeg fortælle at det er yderst nederen!

fortsættelse:

2008-08-09T00:19:00.003+02:00

... Næh det var han ikke. Men til gengæld var det nogen gode pomfritter :)

Ååååh ..

2008-08-08T21:06:00.003+02:00

Der er kun 10 dage til jeg skal afsted. Hvordan skal jeg dog nå det hele? Hvad er det helt præcist jeg mangler at købe? Hvem skal jeg se inden afrejse, og hvornår skal jeg pakke?
(Prøv at spørge om det er underligt at pakke til 3 mdr. - Er det underligt? - JA! Det er det meget)

Den gode nyhed er at jeg nu har købt sandaler, solcreme og solbriller - så er der det mindre at bekymre sig om.

Nå, nu vil jeg snart køre på Burger King og spise som en konge. Nanna og jeg skal over og se om ham den lækre er på arbejde. Uuuh. Fortsættelse følger ...

Der er et yndigt land

2008-08-04T11:56:00.007+02:00

Når man sådan er på forberedelseskursus, så hører man en masse, om det sted man skal til. Og det lyder, som om vi har mange ting i Danmark (- vi nærmest tager for givet) som vi skal være glade for i vores hverdag.

Top 10 over ting jeg er glad for ved Danmark før afrejse:

10: Folk taler dansk.

9: Jeg har nogenlunde forståelse for, hvad der er høfligt og uhøfligt.

8: På vejene er der mere asfalt end huller (har hørt det er omvendt i Afrika!)

7: Alt kød bliver ikke kogt (men stegt) og jeg kan spise en frugt uden at skrælle den først (med
mindre det er en appelsin eller en banan selvfølgelig)

6: Der kommer strøm til stikkontakten hele tiden.

5: Jeg kan lide maden. (For det meste)

4: Som pige bruger man jo ikke toilettet (man skulle jo nødig ødelægge eventuelle forestillinger hos nogle mænd), men hvis man skulle få brug for det, kan man trods alt hive i en knap og så bliver der trukket ud. Meget rart at vide at muligheden er der.

3: Jeg kan tænde for vandhanen, OG drikke vandet!

2: Min mor, og resten af familien bor her :) (og selvfølgelig også mine dejlige venner, de skal også nævnes. De skal i hvert fald ikke gå og føle sig snydt!)

1: Der er ikke mus i mit hus, og overalt hvor jeg kommer frem. (At dette er nummer 1 skyldes nok min tendens til musefobi)

Forberedelseskursus/Overlevelseskursus

2008-08-01T11:33:00.015+02:00

Hurra, hurra, hurra. I dag er det bloggens fødselsdag. Denne smukke og fantastiske blog skal holde alle interesserede opdateret om min gøren og laden.

I skrivende stund sidder jeg i et varmt klasselokale, med en forkølet næse, og glæder mig til at komme afsted. Afsted til Nigeria, hvor jeg skal bruge min tid som volontør de næste 3 måneder.
Efterhånden som forberedelseskurset skrider frem vokser min excitement (som man siger på udenbys). Dette på trods af undervisning om malaria og spoleorm (Adr..?!), og folk der hele tiden siger, at vi kan forvente klamme "toiletter", ingen struktur og en masse fattige mennesker som man ikke kan hjælpe. - Man har jo ikke råd til ene kvinde at redde hele verden! Ikke desto mindre har jeg erklæret: målet med denne rejse er at redde tre mennesker. Om det vil lykkes skal tiden vise. (Man har da lov at håbe.) - Hvem ved, måske er det Nigerianerne der redder mig ...

Vi rejser den 18. august fra Billund. 7 Danske piger, ud mod den store vide verden. Ned til et land med muligheder, udfordringer og en masse oplevelser. Jeg skal gøre et forsøg på at fortælle lidt om det her. Så følg endelig med i mit liv. Planen er, at det bliver vildt de næste 3 mdr. !